SSD harddisk information



Godt at vide før du læser guiden

En SSD (solid-state drive) er ofte den bedste opgradering, du kan give din computer, hvis du kun har en gammeldags mekanisk harddisk (HDD). Har du derimod allerede 2.5” SSD, så kommer du ikke til at mærke den store forskel hvis du skifter den ud med en M.2 SSD. Selvom M.2 er hurtigere pga. PCIe forbindelsen, så er det de færreste hverdagsopgaver og spil som du virkelig vil kunne mærke forskellen på. Forskellen kommer primært når du belaster din SSD, f.eks. ved at flytte store filer.

Står du og skal købe en ny computer, skal du 100% gå efter købe en SSD frem for en HDD. Som minimum anbefaler vi at installere dit operativsystem på en SSD, da det gør en stor forskel for den daglige brug og hvor hurtigt din computer starter op. Hvis du har mulighed for installere de programmer og spil du bruger mest på en SSD, får du også en den bedste oplevelse. Den eneste grund til vælge HDD frem for SSD er prisen, hvilket især giver god mening til filer som du ikke bruger hele tiden, f.eks. lagring af backups, billeder, film og musik.

I guiden fortæller jeg dig alt, du behøver at vide omkring SSD’er, så du kan gå ud at lave det helt rigtige køb. Jeg kommer ind på følgende: Hvad en SSD er, de forskellige formfaktorer, forskellen på PCIe og M.2, og hvad NVMe er. Jeg kommer også til at snakke om størrelse, 4k IOPS, samt læse- og skrivehastighed. Derudover har vi opdateret guiden med et afsnit om M.2 PCIe 4.0..

 

Hvad er en SSD?

Du kender sikkert allerede til SSD, men der kunne jo sidde en enkelt eller to, som ikke gør. En SSD (Solid State Drive) er din computers lager. Der gør det muligt at gemme ting som billeder, spil, dit styresystem osv. SSD er en opgradering af den traditionelle mekaniske harddisk, som også kaldes HDD (harddisk drive). SSD og HDD arbejder på to vidt forskellige måder. En SSD er MEGET hurtigere, men de koster også flere penge. Der kan være stor forskel på SSD’er, hvor HDD’er er mere eller mindre ens.

 

Hvad er forskellen på SSD og HDD?

Pris: Som vi nævnte før, er prisen på HDD meget billigere end på SSD. Derfor har nogle computere både SSD og HDD installeret. Så kan styresystemet og programmer du bruger ofte, ligge på SSD'en, hvorimod ting som videoer, musik og andet kan ligge på HDD'en.

Hastighed: En SSD er meget hurtigere end en HDD. Forskellen er så stor, at du ikke er i tvivl, om du bruger en HDD eller en SSD, når du starter en computer op. Hastighedsforskellen gør også, at dine programmer og apps åbner hurtigere. Filoverførsel bliver også meget hurtigere.

Støj: HDD larmer, fordi drevet virker ved mekanisk bevægelse. Det værste er, når din HDD begynder at bliver ældre, så kan larmen godt blive rigtigt irriterende. SSD laver næsten ingen støj.

Strøm: En HDD kræver mere strøm på grund af den mekaniske bevægelse. Derfor er en SSD billigere i strøm. Det betyder også, at batteritiden på bærbare computere med SSD er lidt længere end med HDD. Forskellen er dog ikke så stor.

 

Hvor meget plads har jeg brug for på min SSD?

Dette er meget individuelt spørgsmål, da det kommer helt an på hvad man bruger sin computer til. Men der er én tommelfingerregel er: hellere lidt for meget, end lidt for lidt plads. Alle der har prøvet at løbe tør for plads på deres computer eller andre enheder, ved præcis hvor irriterende det kan være.

Hvis du skal bruge en computer udelukkende til skolebrug eller surfing på internettet, så kan du nøjes med lidt plads. Skal du bruge din computer til arbejde, kommer det helt an på hvor tunge dine filer er, og om filerne bliver gemt i skyen eller på din egen computer.

Bruger du din computer til content creation, f.eks. redigering af video, så kræver det meget plads, her kan man overveje at have en 512 GB SSD til aktive projekter, og f.eks. 4TB HDD til færdige projekter.

Skal du game på din computer, bliver det korte svar minimum 512 GB. Det lange svar afhænger af, hvilket og hvor mange spil du spiller. For at sætte det i perspektiv så kræver det ca. 20 GB at have Fortnite installeret, mens Red Dead Redemption 2 kræver ca. 150 GB. Hvis du primært spiller indie spil, så fylder de meget mindre end AAA titler. Det er svært at trække et gennemsnit, men forvent at et spil typisk fylder mellem 20-70 GB. Nogle spil har DLC’s, mods eller andet ekstra indhold, og alt dette fylder oven i.

Hvis du skal bruge plads til lagring af backups, musik, billeder og film, anbefaler jeg kigge efter HDD, da det er billigere. Er du selv ved at bygge en stationær computer, er der mulighed for at have flere lagringsenheder. Et tip kan være, at have én SSD kun til operativsystemet, og en SSD til spil og programmer. På den måde kan du holde Windows og dine andre ting adskilt, og det kan være en fordel, hvis du får brug for at formatere din computer. Neden for har vi beskrevet de mest almindelige GB størrelser for SSD'er.

128 GB: Det er for det meste i underkanten af, hvad du skal bruge. 128 GB bliver hurtigt brugt, alene til dit styresystem plus, få programmer eller spil. Derfor anbefaler vi kun at denne plads til computere, som primært bruges til internet brug.

200-260 GB: Det er en fin løsning til skole- og arbejdscomputere. Men hvis du gamer flere spil eller arbejder med mange programmer, har du brug for mere.

500 GB: er godt valg for mange, her er der mulighed for både at have flere spil og programmer installeret, men skal du have mange spil installeret kan du hurtigt løbe tør for plads.

1 TB: Hvis budgettet er til det, anbefaler vi 1 TB til gaming. Her behøver du ikke bekymre dig så meget, om du har plads til at installere nye spil på din computer. 1 TB er også godt hvis du arbejder med større filer, f.eks. billede og videoredigering.

2 TB+: Kigger du efter 2 TB eller mere plads, kommer du til at betale en del ekstra kr. pr. GB. Derfor bør det overvejes om du istedet skal have to SSD'er, eller måske én HDD til de filer du ikke bruger så tit.

 

Køb en SSD, der passer i din computer

SSD’er kommer i mange forskellige størrelser (formfaktor) og med forskellige forbindelser. Hvis du har købt en gaming computer eller har et relativt nyt bundkort i din computer, kan du sandsynligvis benytte alle slags. Problemet opstår, hvis du har en meget tynd bærbar eller en ældre computer.

 

SSD 2.5", SSD M.2 og HDD placeringer

Hvis du åbner dit kabinet, vil du sandsynligvis kunne se, der allerede sidder en SSD eller HDD. SSD’er og HDD’er er typisk placeret inde i kabinettet i fronten, under bundkortet eller på bagsiden, enten bag ved bundkortet eller bag ved fronten.

 

SSD læse- og skrivehastighed

Læse- og skrivehastigheden bestemmer, hvor hurtigt du kan flytte store filer rundt. 2.5" SSD'er bruger en SATA forbindelse, som er langsommere end den PCIe forbindelse, der findes i langt de fleste M.2 SSD'er. Vi anbefaler primært at kigge på 4k (IOPS) hastigheden, da den bedre afspejler, daglig brug af en computer.

 

4K performance (IOPS)

Dette er måske den vigtigste specifikation ved en SSD. Hvor læse- og skrivehastighed måler performance med store filer, måler 4K performance ved at flytte små filer på 4 eller 8 kb rundt på SSD’en. Det er, hvad vi normalt gør, når vi bruger en computer, f.eks. hver gang vi åbner en hjemmeside, hører musik, kigger billeder igennem eller gemmer et dokument. 4K performance angives i IOPS (Input/Output per Second). Værdien fortæller altså, hvor hurtigt din SSD kan håndtere input og outputs. Samsungs 970 EVO Plus M.2 SSD, er noget af det hurtigste du kan få fingrene i, med dens imponerende 4k læsning på 600k IOPS og dens 4k skrivning på 550k IOPS.

 

Hvad er NVMe?

NVMe er en protokol, som kort sagt gør din M.2 SSD hurtigere. Den bruger bl.a. parallelle udregninger, som kan sammenlignes med hyper-threading på din CPU. Alle nye bundkort skulle gerne have NVMe understøttelse, er du tvivl så kig efter det i specifikationerne, hvis bundkortet minimum har PCIe 3.0 x4, så kan det håndtere NVMe.

 

Pris pr. gigabyte

Pris pr. gigabyte siger lidt sig selv, altså hvor mange kr. betaler du pr. GB. Som du nok har indset nu, er der en del ting, der påvirker det. Dog primært IOPS og læse/skrive hastighed. Men der kan også være andre ting som mærket og størrelsen. Prisen stiger nemlig ikke lineært med størrelse. En SSD med 128 GB kan koste 2 kr. pr GB, mens en på 500 GB måske koster 2,5 kr. pr. GB. Ifølge vores egne tests tyder det på, at du får mest for pengene omkring 500-1000 GB, hvorefter det så bliver dyrere igen.

 

TBW (terabytes written)

Før i tiden kiggede man på, hvor mange gange en SSD kunne overskrives. Det bliver målt i TBW. Det er dog ikke et så stort problem i dag. De fleste moderne SSD’er kan holde meget længe for den normale bruger. Det er kun noget, du skal kigge på, hvis du sidder og laver meget pladskrævende opgaver, som f.eks. videoredigering. Samsungs M.2 Pro versioner, har en længere holdbarhed, hvilket også ses på prisen. Modellen henvender sig primært til professionelt brug, hvor der dagligt skrives mange store filer til SSD'en.

 

2.5” SATA SSD

Det er den mest benyttede SSD type. Det er ofte den, de fleste folk forbinder med en harddisk. De passer i en del bærbare computere (på nær de supertynde), samt i alle stationære computere, der har en SATA connector og en ledig plads (hard drive bay). En af de store udfordringer ved SATA er, at det er begrænset, hvor hurtigt det kan overføre data. Derfor kan de ikke følge med M.2 SSD'erne.

M.2 SSD

M.2 SSD’er er tynde og aflange, hvilket gør dem perfekte til tynde bærbare computere. M.2 installeres på direkte på dit bundkort. De fylder mindre, og de er også hurtigere, fordi de udnytter PCIe. Den nyeste version af PCIe er PCIe 4.0. Når du køber en M.2 SSD, skal du derfor være sikker på, at både den og dit bundkort understøtter den PCIe version som du vil bruge. PCIe 3.0 er det mest almindelige. Du kan godt bruge en PCIe 3.0 M.2 SSD, i et PCIe 4.0 kompatibelt bundkort.

Det er vigtigt at finde ud af den fysiske størrelse, og om dit bundkort understøtter det. Bredden er som regel altid 22 mm, men længden kan variere. De mest populære længder er 60 mm og 80 mm.

De fleste bundkort til stationær computer virker med alle typer. Måske skal du skrue en standoff skrue i, som følger med bundkortet, hvis du vil bruge en anden længde, end den som er standard. Er der tale om bærbare computere, skal bruge nøjagtig den længde som bærbaren understøtter.

En lille sidste ting vedrørende M.2 er, at de kan have to forskellige forbindelser: M kan håndtere PCIe 2x porte, mens B kan håndtere PCIe 4x porte. Der findes også en B+M, som virker til begge ting, men har samme hastighed som B. Du kan købe adaptere, der kan transformere den ene og anden vej. Normalt er det ikke et særlig stort problem. Samsung laver de hurtigste SSD’er når det kommer til M.2 PCIe 3.0.

M.2 SSD Gen4 (PCIe 4.0)

Mulighederne er få, hvad angår PCIe 4.0 M.2 SSD’er, og dit bundkort skal understøtte PCIe 4.0, for at kunne udnytte hastigheden. Hastigheden er til at få øje på hvis man sammenligner Gigabytes (PCIe 4.0) AORUS NVMe Gen4 SSD 1TB som har 750k IOPS mod Samsungs (PCIe 3.0) 970 PRO 1TB M.2 SSD som har 500k IOPS. Mere hastighed generere mere varme. Derfor anbefales det, at gå efter en M.2 SSD med heatsink, så den ikke overopheder. Prisen på M.2 PCIe 4.0 er generelt dyere end PCIe 3.0, men kan godt retfærdigøres, hvis man kigger på pris i forhold til hastighed. Skal man have det nyeste, kommer man til betale lidt mere, men det store spørgsmål er i virkeligheden, om du har brug for det? Hvis du allerede har en SSD med en god hastighed, så er det nok næppe den, der sløver din PC ned. Så spørgsmålet om du skal opgradere til PCIe 4.0, er langt større end M.2 SSD’er. Det handler nok mere om hvornår Nvidia, Intel eller AMD kommer med grafikkort som kræver PCIe 4.0. Kigger man efter M.2 PCIe 4.0 nu, så er det enten fordi man har specielt behov for at kunne flytte mange eller store filer meget hurtigt, eller vil være first mover og opgradere til fremtiden.

SSD’er i fremtiden?

M.2 (Gen 4) PCIe 4.0 er ret nyt, og det forventes at Samsung kommer med deres PCIe 4.0 M.2 SSD’er i nær fremtid. Men skal man være helt ærlig, så venter de fleste forbrugere nok nærmere på grafikkort som understøtter PCIe 4.0.

Intel har deres Optane teknologi som er banebrydende for hastighederne på SSD markedet. Teknologien er dog stadig dyr at investere i.

PCIe 5.0 specifikationen er klar, men der går nogle år før vi ser reelle produkter på markedet.