2 i 1 computer



Bærbar eller tablet? Få begge dele med 2-i-1 PC

Er du på udkig efter en ny PC? En 2-i-1 PC, også kaldet hybrid-laptop, er perfekt for dig, der har brug for en fleksibel PC, du kan bruge til det meste i en normal arbejds- og studiehverdag.

Fordel

  • En klar fordel ved hybrid-PC'er, er, at de ofte er lette og tynde. Men den lave vægt påvirker ikke skærmstørrelsen, som du kan få op til 15,6".

  • Lav vægt, praktisk design og stor fleksibilitet gør en 2-i-1 PC til det perfekte produkt til dig, der bruger både tablet og laptop, men ønsker at reducere antallet af enheder.

  • Hybrid-PC kombinerer tablettens flotte design med indersiden af en bærbar computer, og på den måde får du det bedste fra begge verdener.

  • God batterilevetid er et fællestræk for 2-i-1 PC'erne, ofte bedre end på de almindelige bærbare computere.

Flere typer af 2-i-1 PC

En 2-i-1 PC kommer i to varianter: Konverterbar (convertible) og aftagelig (detachable).

På de konverterbare PC'er kan skærmen vendes 360 grader, hvorved den bærbare får samme funktion som en tablet. Mens tastaturet kan fjernes helt på de aftagelige modeller. Fælles for alle er, at de er i en lavere vægtklasse end traditionelle bærbare computere, hvilket gør det lettere at bære dem mellem møder eller foredrag, bibliotek og kollegieværelse.