Bredbånd vs. Fiber – Hvad er forskellen?



I denne artikel ser vi på hvad forskellen er på fibernet og alm. bredbånd.

Mange husstande i Danmark kan efterhånden få begge typer internet.

Hvad er forskellen på bredbånd og fibernet?

Forskellen som forbruger er primært hastigheden. Fibernet leveres via lyslederkabler, som leverer hurtigere forbindelser end almindelige bredbånd. Den anden forskel er at fibernet typisk leveres med samme hastighed på download og upload.

Lad os se nærmere på hvad der ellers er af forskelle på bredbånd og fibernet.

Teknologien i traditionelle bredbåndskabler skal kunne trække minimum 2 Mbit for at kaldes bredbånd (ifølge telestyrelsen). Fiberkabler derimod kan sagtens trække 10 Gibabit.

Fibernet er en internetforbindelse, som baseres på lyslederteknologi.

Det er 5.000 gange hurtigere!

  • Bredbånds Kablets teknologi
    Kablet til venstre er et Koaksialkabel. Det består af en sort plastik-kappe yderst, et metallisk shield, isolering og en kerne i midten. Signalet her sendes via elektricitet i kobberet. Det er denne teknologi vi har anvendt til vores TV-signal i årtier.

  • Fiberkablets teknologi
    Fiberkablet er lavet af hård plast med tynde lysleder fiber indeni af glas. Dataene transporteres som lys og sendes derfor med lysets hastighed.

Fiberkablerne kan være farlige at arbejde med, da disse optiske fibre er meget spidse og kan let gennemtrænge en finger. Derfor skal du ikke selv begive dig ud i at trække dem.

Flere forskelle på fibernet og bredbånd

Her sammenligner vi de to teknologier side om side på en række punkter der er vigtige som forbruger.

Det er vigtigt at understrege at disse forskelle kan variere fra udbyder til udbyder, men generelt giver det et godt billede af forskelle og ligheder på de to typer internet.

 

Fibernet

Alm. bredbånd

 

Stabilitet:

Meget stabilt og uafhængigt af antal brugere

Kan variere ift. antal brugere

Hastighed:

Meget høj (1000/1000 Mbit)

Typisk 20/50 Mbit

Tilgængelighed:

Primært i de større byer

Næsten hele Danmark

 

 

 

 

 

 

Hvor meget internet har jeg brug for?

 

Under 5 Mbit

20 Mbit

over 20 Mbit

Email / nyheder osv.

FINT

FINT

FINT

Netflix, film osv.

OK

FINT

FINT

+3 brugere samtidig

DÅRLIGT

OK

FINT

Hvad er bredbånd og hvordan virker det?

Bredbånd er internetkabler som er bygget på en ældre og langsommere teknologi.

Det kører på en af disse teknologier, som bygger på

  • Coax via kabel-tv kablerne
    Forklaret ovenfor.

  • DSL/ADSL (via telefonstikket)
    Disse kabler er også lavet af kobber og minder på mange måder om Koaksial-kablerne. Hastighederne er næsten identiske.

  • Antennestikket.

Disse tre teknologier kan du også læse mere om på denne side.

Har du adgang til fiber, bør du vælge denne løsning til din internetforbindelse. Det er nemlig langt hurtigere og stabilt, og dermed er du bedre rustet til fremtiden.

Hvad er fibernet?

Fibernet leveres via en helt anden teknologi som markant adskiller sig fra traditionelt bredbånd ved at kablerne kan transportere langt større mængder data.

Fibernet er lavet til højhastigheds-internet og/eller telefonforbindelse, som anvender fiberkabler.

Selve lyslederen er lavet af enten plastik eller glas og er ikke meget tykkere end et menneskehår. Lyslederen er transparent, hvilket muliggør, at man kan sende lys igennem den.

Det er det man udnytter, når man sender information igennem et lyslederkabel.

Teknologien man udnytter i lyslederkabler er, at sende lys fra den ene ende af kablet til den anden. Det sker med en slags lys-puls eller pakker om man vil. Disse pakker indeholder de data der overføres.

Et lyslederkabel består som regel af en lang række tråde, hvor hver tråd har en transparent kerne. En kerne skal være gennemsigtig – for at kunne lede lyset – og gør at plastik og glas er de bedste materialer.

Lyset opfører sig selvfølgelig i overensstemmelse med fysikkens love. Og fænomenet man udnytter til at lyset holder den korrekte retning er “samlet intern refleksion”, som gør at fiberledningerne agerer som en bølge guide.

Hver gang lydbølgerne rammer kablets væg, kastes det tilbage ind i kablet. Derved forsvinder lyset (og dataen) ikke ud af kablet, før i den anden ende. Der sker (i forsimplet forstand) blot det, at der sættes mure/begrænsninger op for lysets retning, så lysbølgerne bliver inde i lyslederen.

Hvis man kan huske tilbage til fysiktimerne i gymnasiet eller folkeskolen, så ved man også at lys agerer som bølger.

Hvorfor er det hurtigere end andre forbindelser?

Generelt kan dette spørgsmål besvares ganske simpelt ved at lysledere er hurtigere og kan “bære” mere information end Coax og DSL.

Lyset i fiberledningerne har nemlig et langt mindre tab af information end traditionelle metalliske ledninger og de forstyrres heller ikke af elektromagnetisk interferens.

Alt i alt gør det, at man får en hurtigere og mere stabil forbindelse.

Der er blevet lavet forsøg med hvor hurtig en forbindelse man kan have med fiber.

  • 2006: Over en distance på 160 km lykkedes det at overføre 14 terrabits/s. Det svarer til en hastighed på 1.000.000 mbps.

  • 2009: Over en distance på 7000 km lykkedes det at overføre 100 Gbit/s. Det svarer til en hastighed på 100.000 mbps. Det virker umiddelbart ikke som en udvikling, men bemærk distancen. En afstand der svarer fra Danmark til Kina.

  • 2012: Over en distance på 50 km med en enkelt fiberleder lykkedes det at overføre 1 petabit/s. Det svarer til en hastighed på 1.000.000.000 mbps.

Det er vanvittige hastigheder og der går lang tid inden teknologien i den almindelige husholdning kan bruges til disse hastigheder.

Når det er sagt, så er præstationen fra 2012 en hastighed, der er 1 million gange hurtigere end den hurtigste forbindelse man kan købe i Danmark, som almindelig forbruger.

Det er muligt at der kommer en endnu bedre teknologi end fibernet, men fibernet har et stort uudnyttet potentiale.

Sådan ser stikkene ud

Lyslederkabler er supertynde glasagtige ledere. De adskiller sig fra de mere traditionelle antennekabler.

Når det kobles sammen i boksen, ligner det hele dog hinanden, som vi kender det fra almindelige internetkabler.

Flere fordele ved fiber

Du vil også opleve, at det leveres med samme hastighed på upload og download. Det er det man mener, når man siger, at det er et symmetrisk internet.

På fiber kan man koble rigtig mange computere på samtidig. Det er en kæmpe fordel, hvis der er mange online enheder i husstanden. Der er måske 4 smartphones, 5 computere, 3 tablets, 2 fjernsyn osv.

Det består af meget tynde tråde, hvor der sendes lys igennem. Her set med hvidt lys.

Ved alm. bredbånd vil du også opleve, at der er tidspunkter, hvor nettet er ekstra belastet, fx. om aftenen når der er mange, som ser serier på netflix, eller hvis der er nogen som spiller tunge computerspil.

Det vil ikke være et problem på samme måde, hvis du benytter fibernet.