Navne og forkortelser inden for elektronik verdenen


AC (vekselstrøm)

C står for alternating current, hvilket betyder vekselstrøm.

At strømmen veksler betyder, at den hele tiden skifter retning – den går ikke fra plus til minus ligesom ved jævnstrøm.

Lamper skal eksempelvis tilsluttes direkte til vekselstrøm, mens mange elektriske apparater har brug for en omformer, der laver strømmen om til jævnstrøm.

 

Aktiv

At en elektronisk komponent er aktiv betyder, at den behøver strøm for at virke.

Ved de fleste aktive elektroniske komponenter medfølger der heldigvis en strømforsyning, så det er ikke noget, som man skal lade sig afskrække af.

At komponenten er aktiv betyder endvidere, at den er ekstra kraftfuld i forhold til, hvis den havde været passiv.

Passive komponenter er de aktives modstykke idet de ikke kræver strøm, hvilket også kan være praktisk i visse sammenhænge.

 

Cat 5e

Cat5e betyder Category 5 ethernet.

Det er et kabel, der fx bruges til at overføre internet fra en router til en computer.

Cat5e understøtter en internethastighed på op til 100 mbps.

Sådanne kabler bruges til at opstille internet computernetværk, fx på en arbejdsplads eller et hjemmenetværk.

Kablet kan også overføre telefoni og video. Kablet afsluttes i øvrigt af et RJ45 stik, som er det stik, de fleste af os genkender som et internet stik.

 

Cat 6

Cat6 eller category 6 er navnet på et kabel, der fx bruges til at overføre internet fra en router til en computer – enten en computer, der ikke har en indbygget trådløs modtager, eller fordi man ønsker en mere stabil og hurtig forbindelse.

Cat6 kan overføre en internethastighed på op til 1.000 mbps. Cat6 har et RJ45 stik, som kan sættes i alle computere.

 

Cat 7

Cat7 eller category 7 er navnet på et kabel, der eksempelvis bruges til at overføre internet fra en router til en computer – enten en computer, der ikke har en indbygget trådløs modtager, eller fordi man ønsker en mere stabil og hurtig forbindelse.

Cat7 kan overføre en internethastighed på op til 10.000 mbps, hvilket er meget højt. Cat7 har et RJ45 stik, som kan sættes i alle computere.

 

Coax stik

Et coax stik er det, der forbinder en antennestikdåse til et fjernsyn eller en radio.

I enden sidder et IEC stik, som fører antennesignalet igennem et coaxial kabel til modtageren, som altså er et fjernsyn eller en radio.

Et coax stik kaldes også et IEC stik.

 

dB (Decibel)

Decibel er en måleenhed, der bruges til at angive styrken eller effekten af noget i forhold til et defineret eller underforstået referenceniveau.

I det her tilfælde skal antallet af dB forstås som et udtryk for signalstyrken eller signal tabet i en antenne enhed, fx en antennesplitter.

Alt antenneudstyr dæmper signalet, derfor er det vigtigt at bruge HF tæt antenneudstyr, da det dæmper signalet med færrest dB.

Når man bruger en antennesplitter, bliver et signal, der har en vis styrke, delt ud i flere udgange, og signalet bliver altså tilsvarende svagere. Det betyder, at ikke mange, eller slet ingen, af kanalerne slipper igennem og kan vises på fjernsynet. Derfor får man brug for en antenneforstærker.

Hvilken antenneforstærker, man skal vælge, afhænger af, hvor meget man ønsker at splitte signalet.

Eksempel: Hvis man vælger en 6-vejs splitter, skal man bruge en antenneforstærker, der kan forstærke signalet med 12 dB. Vælger man en 2-vejs splitter, kan man ikke vælge samme antenneforstærker og være på den sikre side. Tuneren i fjernsynet kan nemlig blive overbelastet af et for højt dB, hvorfor den heller ikke vil vise nogle kanaler, hvis signalet bliver for højt.

 

DC (Jævnstrøm)

DC står for direct current, hvilket betyder jævnstrøm.

Batterier afgiver jævnstrøm, hvilket man kan se ved, at de har en + og – pol.

Det betyder at strømmen altid løber fra + til –.

Mange elektriske apparater, fx computer og telefoner skal have strøm fra en jævnstrømskilde. Men den strøm, der kommer ud af danske stikkontakter er vekselstrøm, og det er grunden til, at der sidder en boks på opladeren til ting som fx strømforsyningen til en computer eller opladeren til mobiltelefonen.

Den boks er en adapter, der konverterer strømmen fra AC til DC; altså fra vekselstrøm til jævnstrøm.

 

Dock stik (30-pin stik)

De ældre modeller af iPhone og iPad, det vil sige iPhone 3G, iPhone 3Gs, iPhone 4, iPhone 4S, iPad 1, iPad 2 og iPad 3 bruger alle sammen Apples 30-pin dock stik.

Det er det brede Apple stik. Dock stikket har 30 pins.

30-pin dock stikket kan overføre data, lyd, billede og strøm.

Apples nye stik, lightning stikket, kan selvfølgelig overføre de samme ting, men stikket er blevet komprimeret, så det optager mindre plads i de nyere modeller af Apples produkter.

 

DVB-C

DVB-C står for Digital Video Broadcasting – Cable.

Det er en signaltype, der anvendes indenfor digitalt TV og er den type signal, der er relevant for dig, hvis du er kunde hos en kabel TV udbyder.

Indenfor digitalt TV er DVB-C signal typen den mest anvendte i dag, men der findes også to andre typer – henholdsvis DVB-T og DVB-S.

Hvis du har digital antenne er DVB-T den signaltype som du modtager, mens parabol ejere modtager DVB-S.

 

DVB-S

DVB-S er den type af digitalt TV, der bliver sendt via satellit.

Det betyder, at man skal bruge en parabol for at modtage signalet.

DVB er en forkortelse for Digital Video Broadcasting, men S står for satellit. Der med er DVB-S også kun relevant for dig, hvis du har en parabol.

 

DVB-T

DVB-T bliver sendt fra en TV mast, så det vil sige, at DVB-T er relevant for dig, hvis du modtager dit TV signal via en digital antenne.

Digitalt TV kommer i forskellige signaltyper og DVB-T er én ud af tre.

DVB står for Digital Video Broadcasting, mens T står for Terrestrial.

De to andre signaltyper indenfor Digital TV er henholdsvis DVB-S, der er signal til parabol og DVB-C, der bliver sendt via en antennemast og modtages via en kabel TV udbyder.

 

DVI D

Når man støder på DVI D betegnelsen er det fordi det er et digitalt signal som overføres. D står for digital.

DVI overfører udelukkende billedet fra et apparat til et andet. DVI standarden understøtter nemlig ikke lyd.

DVI betyder Digital Visual Interface og er en teknologi, der minder om det mere velkendte HDMI.

DVI kabler bruges til at forbinde afspillere og tv eller computere og skærme.

I dag er det mest brugt til at forbinde computere og skærme.

Et DVI D kabel kun kan overføre digitale data. Der findes to typer DVI D – bl.a. en med 24+1 pins og en med 18+1 pins.

DVI-D er IKKE kompatibelt med VGA, da VGA er en analog standard mens DVI D er digital.

 

DVI I

At DVI I understøtter både analog og digital signaloverførsel gør det muligt at overføre signalet fra et apparat med DVI, til et apparat med VGA. Eller omvendt.

DVI overfører udelukkende billedet fra et apparat til et andet. DVI standarden understøtter nemlig ikke lyd.

Der findes tre typer af DVI stik: DVI D, DVI A og DVI I.

Den første er designet til at overføre digitale data, den anden til analoge data og så er der til sidst DVI i, som kan begge dele.

Teknologien anvendes mest til at forbinde computere og skærme, men kan også findes i overførslen af billeder til tv fra en DVD-afspiller.

DVI I er kompatibelt med VGA. DVI står for Digital Visual Interface.

 

F-stik

Et F-stik eller en F-connector er et antennestik, der skal skrues fast.

Det vil sige, at selve stikket er udformet med et skruegevind.

Dette sikrer at stikket sidder godt og tæt fast på fx antennedåsen eller en splitter.

Det er en god idé at anvende F-stik, når man anvender en antennesplitter til at splitte signalet, så flere TVer kan tilsluttes det samme signal, idet F-stikket sikrer en god kontakt til splitteren, så signalet i den anden ende også er klart.

 

FTP

Hvis et netværkskabel er dobbeltskærmet kaldes det et FTP netværkskabel.

At et kabel er dobbeltskærmet er klart det mest ønskværdige, da dette giver den bedste netværksforbindelse med mindst muligt støj.

Dette er især relevant, hvis netværkskablet skal trækkes over et længere stykke.

Et dobbeltskærmet kabel er især en god idé, hvis der er tale om professionelt brug.

Netværkskabler har mange navne, heriblandt ethernet-, RJ45-, patch- og internet kabel.

Indenfor disse betegnelser der dog også flere underkategorier – skærmet, uskærmet eller dobbeltskærmet.

 

HDMI A (almindelig)

HDMI A stik er det, vi bruger, når vi overfører billede og lyd fra en afsender til en modtager, der i de fleste tilfælde er et fjernsyn eller måske en ekstra PC-skærm.

HDMI er en teknologi, der er en modernisering af det gamle VGA, Scart og lignende. HDMI kan, i modsætning til sine forgængere, overføre både lyd og billede i ét kabel og med ét stik.

Den helt store fordel, er at HDMI er udviklet til at overføre både billede og lyd i HD-kvalitet, altså det bedste af det bedste lige nu.

HDMI A kabler forbinder DVD-afspillere, Blu-Ray-afspiller, bærbare computere og andre afspillere med fladskærms-TVer og computerskærme.

Stavefejl/synonymer: HDMI 19-pin

 

HDMI C (mini)

HDMI C kaldes også for mini HDMI. Det er et stik, der er udformet på samme måde som et HDMI A-stik, det er bare meget mindre.

HDMI C anvendes i nogle bærbare computere og lignende mobile enheder, hvor man har sparet på pladsen ved at anvende HDMI C/ mini HDMI.

Stavefejl/synonymer: Mini HDMI

 

HDMI D (micro)

HDMI D kaldes også micro HDMI, og det er en meget lille udgave af det originale HDMI stik.

Micro HDMI anvendes i nogle smartphones, men mest i digitale kameraer og videokameraer.

HDMI D er den nyeste generation inden for HDMI-teknologien.

Stavefejl/synonymer: Micro HDMI

 

HF-tæt

Et antennestik skal meget gerne være HF-tæt.

At antennestikket er HF-tæt, betyder at det er beskyttet for udefrakommende støj fra andre signaler, fx 4G-netværket.

HF står for højfrekvent, fordi det især er de højfrekvente kanaler, der er letpåvirkelige af støj udefra.

Når man vælger et antennekabel er det en god idé at vælge et, der er fuldmonteret ved køb, idet man så er sikret den højest mulige kvalitet.

Dette er i modsætning til at samle et antennekabel med antennestik selv.

Det kræver en del teknisk snilde at lave kablet godt, så fjernsynet modtager et rent signal.

Vælg et dobbeltskærmet antennekabel, hvis du vil være på den sikre side. Sådan et kabel er dobbelt beskyttet mod signaler udefra.

 

Hub

De fleste bærebare og stationære computere er udstyret med to til fem USB-porte ved køb.

Imidlertid kan man opleve, at man har brug for flere.

En USB hub har typisk mindst fire porte og tilsluttes via USB til computeren. På den måde får man mulighed for at tilslutte langt flere USB enheder til computeren.

En hub kan både være aktiv eller passiv, hvilket påvirker hvor kraftig den er. Hvis du har behov for hurtig overførselshastighed, bør du kigge efter en aktiv hub.

 

Indgang

På elektroniske apparater vil du altid finde indgange, udgange eller begge dele.

Når man læser om diverse ind- og udgange kan det virke forvirrende, men det er ganske enkelt.

En indgang på et elektronisk apparat er der, hvor signalkilden bliver tilsluttet.

Et eksempel kan være en computer, der er udstyret med en VGA udgang, hvorfra der kommer et billedsignal. Dette er signalkilden.

Dette signal bliver overført til en computer skærm via et VGA kabel, der er tilsluttet i en VGA indgang på skærmen. Med andre ord bliver signalet altså ført ind i skærmen, via skærmens indgang.

 

Jack stik

Et jack stik er et elektrisk stik, der i langt de fleste tilfælde bruges til at forbinde to lydenheder, så de kan udveksle signaler.

Et originalt jack stik er på 6,3 mm og bruges til professionelt lydudstyr; fx kan et jack stik forbinde en elektrisk guitar og dens forstærker.

 

Kabinet 2.5

2.5 kabinet er den type af kabinet, der skal bruges til harddisken fra en bærbar computer.

Med et kabinet beskytter du den sarte harddisk imod slag og stød, og samtidig er det nemmere at tilslutte harddisken til computeren.

Når harddisken sidder i kabinettet kan den kobles til computeren med et USB stik og kræver ingen ekstern strømtilførsel.

Har du en harddisk fra en stationær computer, skal du dog være opmærksom på, at du typisk skal bruge et 3.5 kabinet.

 

Kabinet 3.5

Et 3.5 kabinet er beskyttelse til en harddisk fra en stationær computer.

Som en ekstra bonus gør kabinettet det også nemt at tilslutte harddisken til sin computer – oftest med et USB stik.

Skal du i stedet bruge et kabinet til en bærbar computer, skal du sikkert bruge et 2.5 kabinet.

 

Lightning stik

iPhone 5, 5s, 5c, 6 og 6 plus samt fremtidige modeller af iPhone, bruger det nye lightning stik, som blev offentliggjort i 2012.

De nye modeller af iPad, det vil sige iPad 4 og fremtidige modeller, bruger det nye lightning stik.

Lightning-stikket er en komprimeret udgave af 30-pin dock stikket. Det kan de samme ting, men det fylder mindre.

En anden feature ved lightning stikket er, at det kan vendes begge veje, så det er lige meget hvordan, man vender det (vandret), når man stikker det i telefonen.

 

mA

mA er en tusindedel af en Ampere.

1 mA = 0,001 A, altså der går 1.000 mA på 1 ampere.

Betegnelse mA bruges oftest i forbindelse med strømforsyninger, til at angive hvor kraftig en strømstyrke som strømforsyningen sender ud til et apparat.

 

Mbps

Mbps er den oftest benyttede måleenhed for hastighed på internettet.

Bps står kort og godt for bits per sekund eller bit i sekundet. Mange steder i dag ser man dog, at der i stedet bliver brugt Kbps, Mbps eller Gbps.

1 Mbps svarer til 1024 Kbps.

 

Micro jack stik

Et micro jack stik er et elektrisk stik, der bruges til at forbinde lydenheder

som f.eks. en afspiller eller en højttaler.

Et micro jack stik er den mindste udgave i Jack-stik familien, og er på kun 2,5 mm i diameter.

Micro jack stik bruges ikke til ret mange almindelige apparater, hovedsageligt småt lydudstyr, hvor det er smart, at stikket ikke fylder så meget.

 

Micro USB

Micro USB B er det stik, som man finder i rigtig mange smartphones på det danske marked – fx i næsten hele Samsung familien.

Micro USB B bruges dog ikke af Apple, der har deres eget stik. Man kan få Micro USB B til USB kabler, der gør det muligt at tilslutte fx smartphones og GPS'er til computeren.

Micro USB A

Denne type USB bruges ikke lige så mange stedet som den lignende Micro USB B.

Men Micro USB A kan findes i nogle af de nyere smartphones, digitalkameraer og GPS'er på markedet.

 

Mini jack stik

Et mini jack stik er et elektrisk stik, der bruges til at forbinde lydenheder; en afspiller og en højtaler.

Et mini jack stik er på kun 3,5 mm, og denne type jack stik bruges til at forbinde høretelefoner til mange smartphones på markedet, mp3-afspillere og vores bærbare computere.

De fleste almindelige højttalere, man køber, skal også forbindes til fjernsyn og computer med et minijack stik.

 

Mini USB 4-pin

Mini USB 4-pin er ikke en særlig brugt udgave af mini USB.

Stikket er ikke godkendt af den officielle USB forening, men det bruges alligevel til digitalkameraer, især til nogle modeller af Kodak kameraer.

Stikket kan genkendes ved at det er mere firkantet i stikket end 5-pin udgaven.

 

Mini USB 5-pin

Mini USB 5-pin er den mest populære udgave af mini USB.

Denne USB-type bruges til forskellige små apparater, fx GPS'er, nogle smartphones og digitalkameraer.

Stikket har 5 ben - eller pins - og er udformet med et USB stik som er lidt bredere forneden end foroven.

 

Passiv

Alle elektroniske komponenter kan deles op i to grupper – aktive eller passive.

At en komponent er passivt betyder, at den ikke skal være tilsluttet strøm for at fungere. Modstykket her er naturligvis aktive komponenter, der skal bruge strøm.

Et eksempel på en passiv elektronisk komponent kan være en Audio/video omskifter, der anvendes i situationer, hvor der kun er 3 x Phono indgange på et TV, men man ønsker at koble flere enheder til.

Her kan audio/video omskifteren bruges til omskiftning af audio/video signaler med phono RCA stik, hvilket den kan gøre uden strømtilførsel.

 

Repeater

En repeater gør det muligt at føre signaler over lange afstande.

Et stort problem ved alle signaler er, at de mister kraft, når de skal holde over længere afstande. Dette gælder naturligvis signaler, der løber i kabler, men også trådløse signaler.

Dette kan eksempelvis skabe udfordringer i større hjem, hvor man gerne vil have trådløst internet i alle husets rum.

I sådanne tilfælde er en repeater anvendelig, idet den kan forstærke signalet fra routeren. Med andre ord modtager den det eksisterende signal og forstærker det, så det kan sendes over en længere afstand.

 

RJ11 stik

RJ11 stik er den type stik, der anvendes til en fastnettelefon.

RJ 11 stikket er det smalleste af RJ stikkene.

Navnet er sammensat af initialerne R og J, der står for Registered Jack samt et serienummer – i dette tilfælde 11.

Det er dog de færreste der ved, at man også kan tilslutte ens telefon til en RJ45 udgang, der normalt ellers er kendt som et netværksudtag. Til dette formål skal du bruge et RJ11 til RJ45 kabel.

 

RJ45 stik

Et RJ45 stik kendes blandt de fleste som et netværksstik og kan findes i de fleste danske hjem i dag.

RJ45 kan genkendes ved at det er den bredeste variant af RJ stikkene.

Navnet RJ45 står for Registered Jack og et serienummer, der beskriver hvilken type Registered Jack stik, der er tale om.

Et andet almindelige RJ stik er RJ11, der bruges til vores fastnettelefoner. Det er her værd at nævne, at ens internet også kan tilsluttes et RJ11 udtag, hvis man har et RJ45 til RJ11 kabel.

 

Splitter

En splitter anvendes til at sende et signal til flere enheder samtidigt.

Eksempel: En HDMI splitter er det som du skal bruge, hvis du gerne vil vise indholdet fra eksempelvis en DVD afspiller eller BluRay på flere skærme eller projektorer på én gang.

Alternativt kan en splitter også tilsluttes en spilkonsol, så billedet fra spillet kan vises på flere forskellige skærme.

Dette kan varmt anbefales til dem, der til tider inviterer vennerne over til spil.

 

STP

Et STP netværkskabel er et skærmet netværkskabel.

STP betyder kort og godt, at kablet er skærmet.

Som alternativ kan man også få uskærmede og dobbeltskærmede kabler.

Et skærmet kabel anbefales især til situationer, hvor kablet skal lige tæt sammen med andre kabler, da disse kabler eller kan skabe forstyrrelser i signalet.

Er dette ikke tilfældet, kan du i mange tilfælde nøjes med et UTP netværkskabel, der er uskærmet.

 

Switch

En switch er en enhed som gør det muligt at vælge mellem flere input enheder, eller som gør det muligt at tilslutte en netværksenhed til et netværk.

Eksempel: De fleste fjernsyn har kun én eller to HDMI indgange, men det er ofte ikke nok, hvis man har spilkonsoller, DVD afspiller og BluRay, som alle optager en HDMI indgang i fjernsynet.

I praksis betyder det, at man risikerer at skulle skifte kablerne rundt, hver gang man skal bruge et apparat.

Med en HDMI switch bliver det muligt at forbinde mange HDMI kabler til den samme HDMI indgang i fjernsynet. En HDMI switch med eksempelvis fire inputs og et output, gør det muligt at tilslutte fire apparater til switchen, og videre til fjernsynet.

 

Tilt og drej

Mobilitet er ofte nøgleordet, når man køber et vægbeslag til ens fladskærm.

Det er en fornuftig og pladsbesparende løsning i forhold til at opbevare ens TV på et bord.

Ud over at tjekke hvor meget vægbeslaget kan bære, er det også værd at undersøge beslags drej, der er det, som beskriver hvor meget TV'et kan tiltes og drejes.

Drejet er især værd at undersøge, hvis du gerne vil være i stand til at se TV fra forskellige steder i stuen.

Tilt

Med hensyn til vægbeslag er der tre tal, som du skal være opmærksom på.

Det første og vigtigste er vægten, som beslaget kan bære.

Nummer to er vægbeslagets drej, der beskriver hvor mange grader det kan drejes horisontalt.

Drej

Det sidste og også mest overset er vægbeslagets tilt, der beskriver hvor mange grader skærmen kan vippes vertikalt.

 

Udgang

Hvis du skal købe kabler, så er du med garanti stødt på begreberne ind- og udgang i forbindelse med forskellige elektroniske apparater.

En udgang på et elektronisk apparat er helt basalt der hvor forskellige signaler kommer fra.

På en computer kan du for eksempel ofte finde en VGA udgang hvorfra billedet til computerskærmen bliver sendt ud af computeren.

 

UTP

Uskærmede netværkskabler kaldes også UTP netværkskabler og anvendes ofte i private hjem, hvor der ikke er nævneværdigt behov for afskærmning.

Situationer, hvor der kunne være behov for afskærmning kunne være steder, hvor netværkskablet eksempelvis skal ligge tæt sammen med andre kabler.

Er dette tilfældet skal du muligvis overveje at bruge et STP netværkskabel eller FTP netværkskabel, der henholdsvis er skærmet og dobbeltskærmet.

Stavefejl/synonymer: Uskærmet netværkskabel

 

VESA

VESA står for Video Electronics Standards Association og er en non-profit organisation, der hjælper med at definere standarder inden for video elektronik.

I det her tilfælde, når man snakker fjernsyn, bruges VESA til at definere afstanden mellem monteringshullerne bag på en fladskærm.

Står der VESA 200 under specifikationerne på et fladskærms-tv, betyder det, at der er en afstand på 200 mm både vandret og lodret mellem hullerne.

Står der VESA 200 x 100 betyder det, at der er 200 mm vandret og 100 mm lodret. Dette har betydning for hvilket vægbeslag, du skal vælge, når du ønsker at montere din fladskærm på væggen.

 

VHS-C

VHS-C er en komprimeret udgave af et VHS-bånd. Det gammeldags "Video Home System" er store bånd, som kan afspilles i en videomaskine.

Den komprimerede udgave bruges til at optage video på, i et gammeldags videokamera, hvor det filmede bliver gemt direkte på et bånd – i modsætning til moderne digitalkameraer, der filmer og lagrer det filmede digitalt på et hukommelseskort.

Et VHS-C bånd kan afspilles i en almindelig videomaskine ved hjælp af en adapter.

VHS-C og Video 8 forveksles ofte, men er IKKE det samme format.

 

Video 8 (8 mm)

Video 8 er et gammelt optage videobånd til brug i håndholdte videokameraer, som blev opfundet i 1980erne.

Båndet, der optages på, har en bredde på 8 mm.

Da Video 8 kom på markedet udfordrede de VHS og Betamax-formaterne, der blev brugt i store kameraer, som skulle støttes af en stærk skulder eller en tripod.

Video8 optager også lyden på en anden måde, så lydkvaliteten er væsentlig bedre end på VHS og Betamax.

Video 8 og VHS-C forveksles ofte, men er IKKE det samme format.

 

Volt

Volt er den måleenhed, man bruger til at beskrive elektrisk spænding i en enhed, og det måles enten i AC eller DC.

AC er vekselstrøm og DC er jævnstrøm.

Der er 230 volt vekselstrøm i en almindelig, dansk stikkontakt.

De fleste elektriske apparater bruger jævnstrøm, hvorfor der sidder en AC adapter på fx strømforsyning til en bærbar computer, der kan omdanne vekselstrømmen fra stikkontakten til jævnstrøm.

 

Watt

Watt er en fysisk måleenhed, der bruges til at betegne effekt – hvor meget strøm en elektrisk maskine bruger på tid.

1 watt er 1 joule på 1 sekund. Du kan fx købe et strygejern, hvor der står 2.000 W på. Det betyder, at dit nye strygejern bruger 2.000 joule på et sekund, når det arbejder på maksimal effekt.

Man kan også omskrive Watt ved hjælp af Ohms lov. Watt = Ampere x Volt.